NDI Group bygger nyt dæklager i Norge

NOVEMBER 2020

I slutningen af oktober landede NDI Group en aftale med Pareto Eiendomsselskab om opførelsen af et nyt 23.000 kvadratmeter stort centrallager i Norge.

Der er nu sat dato for, hvornår byggeriet af et nyt, centralt dæklager i Norge kan gå i gang. Til januar tages det første spadestik efter planen til NDI Groups nye dæklager, der kommer til at ligge i Vestby – et hastigt voksende industriområde, der er lokaliseret ca. 40 kilometer syd for Oslo.

- Vi er meget glade for, at vi nu kan komme i gang. Vi havde talt om projektet i mange år, men det tog naturligvis lidt tid at regne det hele igennem, fortæller driftschef hos NDI Norge,

Det nye dæklager skal efter planen stå færdigt i sommeren 2022 og skal hjælpe med at styrke NDI Groups tilstedeværelse på det norske marked i tråd med koncernens strategi.

- Byggeriet bliver skræddersyet efter vores vareudvalg og logistik og vil rumme alle varegrupper i NDI Norges sortiment. Vi har stor tro på vores position i det norske marked fremover som en uafhængig leverandør med en stærk leveringsevne. Centrallageret er derfor dimensioneret til vækst i årene, som kommer, fortæller Torbjörn Skilbred Aune.

For mere information

Kontakt vores kommunikationschef:
Jens Jakob Velasco Hansen

  (+45) 81 40 22 62

  NDI-presse@ndi-dk.com